Praktisk

"Ifølge europæisk lovgivning fra 25.maj 2018 skal jeg informere dig om, at det i forbindelse med din konsultationer her er nødvendigt, at jeg noterer og behandler oplysninger om dig"
Per henriksen
Indehaver

Hvilke oplysninger behandles

I forbindelse med dine konsultationer i klinikken noteres der oplysninger om dine forhold til brug for den journalførelse som jeg efter psykologloven har pligt til at foretage.

De nærmere regler findes i psykologlovens kapitel 1 og journalbekendtgørelsen ( bkg. Nr. 567 af 2017-05-19 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser).

Udover de sociale og helbredsoplysninger jeg selv noterer om dig, kan jeg modtage helbredsoplysninger om dig fra andre, f.eks. din sundhedsforsikring og læge.

Oplysninger anvendes til brug for en god samtale eller behandling og de administrative funktioner der er forbundet hermed.

Jeg kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål (disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f. indtil 25 maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7 )

Jeg har pligt til at opbevare dine helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger sikkert og fortroligt.

Videregivelse af oplysninger

Videregivelse af helbredsoplysninger og andre personfølsomme oplysninger må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke.

I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.

Hvis der er alvorlig risiko for alvorlig skade på dig selv eller andre, har jeg oplysningspligt, for at forebygge skaden. Hvis der er alvorlig mistanke om at et barns udvikling.

Sundhedsforsikringer

Hvis du eller din arbejdsplads har tegnet en sundhedsforsikring, dækker den måske også psykologhjælp. Sundhedsforsikringer dækker ofte helt eller delvist udgifterne til psykologkonsultationer. Ønsker du at benytte din sundhedsforsikring kan du kontakte dit forsikringsselskab.

Hvor længe opbevares oplysningerne

Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af styrelsen for patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen (§ 15 jf. stk. 5 og BKE nr. 567 af 19/05/2017 §6. Den autoriserede psykolog skal opbevare en journal i mindst 5 år regnet fra det tidspunkt for den senest foretagne optegnelse).

Dine rettigheder vedrørende oplysningerne

Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, jeg har registreret om dig, ved at kontakte mig. Efter autorisationslovens §24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om at der laves en tilføjelse.

For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger.

Afbudsregler

Hvis du bliver forhindret i at komme til en samtale, vil jeg bede dig om at melde afbud så tidligt som muligt. Reglerne over sygesikrings ordningen er, at du skal melde afbud senest kl. 12.00 dagen inden en samtale, dette gælder også hvis du har en tid mandag eller efter en helligdag.

Ved for sent afbud eller udeblivelse betales klientandelen af det fulde beløb for konsultationen. Dette gælder også for unge mellem 18-24 år, som får psykologbehandlingen betalt.

Ved flere for sene afbud eller udeblivelser må psykologen opkræve et beløb svarende til to gange klientandelen. Dette ifølge overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykologforening.

Klage

Hvis du er utilfreds med hvordan jeg håndterer oplysninger om dig, vil jeg selvfølgelig gerne vide det, og om muligt ændre det, du er utilfreds med.

Derudover kan klager over min behandling af dine personoplysninger indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5 sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om datatilsynet på www.datatilsynet.dk.