Stressbehandling

Hvordan kan vi forstå stress?

Her er lille historie som understreger en central pointe vedrørende stress

” Det siges at en mand rejste ind i de fjendtlige lande i Afrika. Kun hans tjenere var med ham. De bar hver en machete i deres hånd og skar sig vej gennem den tykke plantevækst .Deres mål var at fortsætte for enhver pris. Hvis de stødte på en flod, ville de krydse den på den hurtigst mulige måde. Hvis der var en bakke, gik de blot hurtigere, så de ikke ville spilde et enkelt minut. Men pludseligt stoppede tjenerne op. Manden var overrasket. De havde kun vandret i et par timer. Så han spurgte dem ” hvorfor stopper i? Er i Allerede trætte efter et par timers vandring?” Den ene af tjenerne kiggede på ham og sagde ” nej, hr, vi er ikke trætte. Vi har bare bevæget os så hurtigt, at vi har efterladt vores sjæle. Nu bliver vi nødt til at vente på, at de indhenter os igen.

I den moderne stressforskning og i psykologien taler vi ikke om sjælen, men om hjernen, nærmere bestemt om hjerne-kemi. Vi taler ikke om at sjælen skal indhente os, men om at vi ikke kan følge med længere, at vi mister overblikket, at vi skal løbe hurtigere og hurtigere, at vi ikke længere kan kende os selv og vi taler om tab af energi, motivation og arbejdsglæde. Indenfor omsorgs fagene taler vi om omsorgstræthed, udbrændthed og empatiudmattelse.

Flere af de klienter jeg taler med, oplever en følelse af konstant at løbe rundt i et hamsterhjul. Vi forsvinder ind i stresslabyrinten og har svært ved at finde ud igen. Energiregnskabet stemmer ikke længere, vi over forbruger os selv, vi bruger mere energi end vi har. Til sidst kan vi ikke mere, vi kan ikke fungere på arbejdsmarked og i livet, vi brænder ud og bliver sygemeldte.

Det er vigtigt at understrege, at stress ikke i sig selv er farlig. Vi kan alle opleve i perioder at blive stressede. Det er først når stress niveauet bliver for højt og varer ved over tid, at vi begynder at udvikle alvorlige symptomer på stress og mistrivsel.

Stress opstår når vi stilles overfor livsomstændigheder og udfordringer der opleves belastende. Hvis de belastninger, krav og fordringer vi stilles overfor, overstiger de ressourcer vi har til rådighed, oplever vi stress. Vi bliver fysisk, psykisk og socialt overbelastede, vi mister overblikket og har svært ved at overskue tilværelsen. De mestringsstrategier vi benytter ikke tilstrækkelige i forhold til de problemer vi står overfor.


Hvordan kan jeg vide om jeg har stress?

Hvis du har et eller flere af de nedenfor stående symptomer, har du, eller er du måske på vej til at få stress.

Det er vigtigt at understrege at de nedenstående symptomer også kan være udtryk for andre psykiske og fysiske tilstande end stress. Derfor er det vigtigt, særligt hvis du har flere af de nedenstående symptomer, hvis de varer ved over tid, eller forværres, at du kontakter din læge.

Hvis du har flere af de nedenstående symptomer, er det vigtigt at du handler på det, mange søger hjælp alt for sent. Mange af mine klienter siger at stressen kom ” som lyn fra en klar himmel ”, men når vi taler om det, viser det sig ofte, at de har haft alvorlige symptomer på stress, lang tid inden de søgte hjælp. Hvis stress ikke behandles i tide, vil den, i nogle tilfælde, kunne udvikle sig til angst og depression.

Hvis du er i tvivl om du har stress og tænker på om behandling kunne hjælpe dig, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Jeg har stor viden om og erfaring med behandling af stress. Sammen kan vi afklare om du har brug for et stress behandlingsforløb.

Psykiske symptomer på stress, kan være:
  • Hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær
  • Vanskeligheder i forhold til at tage information ind og bearbejde denne.
  • Svært ved at multitaske (have mange bolde i luften samtidigt)
  • Angst
  • Depression
  • Følelsen af at være nedtrygt
  • Svært ved at slappe af
  • Manglende overblik
  • Nedsat sexlyst
  • Følelse af at være indelukket
  • Ligegyldighed overfor andre
  • Let til tårer
Adfærdsmæssige symptomer på Stress, kan være:
  • Social tilbagetrækning
  • Social isolation
  • Øget forbrug af kaffe, slik, alkohol, piller m.m.
  • Mistet humoristisk sans
  • Svært ved at tage sig sammen
  • Gøre ting hurtigere (spise, tale, gå, handle)
  • Lettere ved at blive irritabel og restløs
Fysiske tegn på stress, kan være:
  • Svimmelhed
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Muskelspændinger
  • Ondt i maven
  • Problemer med hørelse og syn
  • Tørhed i munden
  • Svedeture
  • Eksem
  • Besværet eller overfladisk vejrtrækning
  • Søvnproblemer

Årsager til stress

En række forskellige forhold, kan medvirke til at vi bliver stressede, følgende arbejdsmæssige forhold kan spille ind:

  • Uklarhed i forhold til overordnede mål
  • Uklare, utydelige eller mangelfulde mål og arbejdsbeskrivelser
  • Arbejdskultur og arbejdsmiljø (f.eks. konflikter, mobning, grænseoverskridende adfærd)
  • Problemer i forhold til synlige og usynlige krav i arbejdslivet (manglende gennemsigtighed)
  • Manglende sammenhæng mellem ansvar og kompetence (f.eks. hvis det pålagte ansvar større end, det vi kompetencemæssigt kan klare)
  • Uoverensstemmelse mellem mål
  • Mangelfulde eller ringe udviklingsmuligheder i jobbet
  • Manglende indflydelse og kontrol over eget arbejde (f.eks. i forhold til prioritering, arbejdstid, arbejdsopgaver m.m. )
  • Modsatrettede krav (kort tid – høj kvalitet)
  • Manglende forudsigelighed
  • Alene arbejde (manglende social kontakt/ socialt samvær med kollegaer)
  • Manglende tryghed/ sikkerhed i arbejdet.
  • Hyppigt overarbejde
  • Andre arbejdsbelastninger (indretning, støj, temperatur, ensidig arbejdsbelastning)
  • Manglende feedback, sparring, vejledning, instruktion
  • Meget kritik, kombineret med en manglende anerkendelse, respekt, værdsættelse.

Stress kan naturligvis også være forårsaget at livsomstændigheder og livsbegivenheder udenfor arbejdslivet. Sociale hændelser i familien og netværket kan i lige så høj grad stresse os.

Eksempler på disse kunne være: 
  • Økonomiske problemer,
  • kronisk eller akut opstået sygdom, invaliditet,
  • eksistentielle problemstillinger,
  • tab af et familiemedlem,
  • traumatiske oplevelser,
  • problemer i forhold til børn,
  • skilsmisse og social isolation (ensomhed).
  • Jeg behandler både arbejdsrelateret stress og andre former for stress.

Metoder og tilgange

I stress behandling tager vi udgangspunkt i en afklaring og identifikation af stressorer.

Hvad er det der stresser dig? Hvordan stresser det dig? Hvad har du gjort indtil nu? Hvilken effekt har det haft?

Viden om hvornår stresstilstanden opstod og under hvilke omstændigheder, er vigtig, har der været tale om belastninger over tid, eller har en kritisk hændelse været en udløsende faktor? 

Proces aspektet er også vigtigt. Hvordan har stress tilstanden udviklet sig over tid ? Er stressen blevet værre eller bedre ?  og hvad har påvirket tilstanden i den ene eller anden retning ? . Vi er også interesseret i at undersøge om der er nogle faktorer/ forhold der vedligeholder stresstilstanden.

Vi er også optaget af den positive viden du har omkring dig selv i forhold til stress .En del af de klienter jeg taler med, har desværre oplevet også tidligere at have være stress ramte i mere eller mindre alvorlig grad. Vi er interesseret i, hvad der dengang var hjælpsomt for dem i forhold til at komme ud af stressen.

 I den forbindelse nævner mange ting som:

Meditation (f.eks. mindfulness), Det at bevæge sig (f.eks. at gå ture i skoven) og yoga / afspænding, som ting der har haft en god stressreducerende effekt. Gode, støttende, omsorgsfulde sociale relationer syntes også at være af stor betydning.  

Psykoedukation (undervisning i hvad stress er og hvordan den opstår) er også en central del af et stress behandlingsforløb. 

Vi er også optaget af kortlægge de mestringsstrategier den stressramte anvender .

Mestringsstrategier er de mentale og/eller adfærdsmæssige ting vi gør, for at forebygge, mildne eller afbøde en stress tilstand.

 Mestringsstrategier kan være funktionelle eller ikke funktionelle, nogle gange begge dele.

Eksempler på ikke funktionelle mestringsstrategier kunne være:

undgåelsesadfærd,

overspringshandlinger,

aldrig at holde fri,

tænke på arbejde hele tiden,

altid sige ja,

aldrig sætte grænser,

overdreven selvkritik og perfektionisme,

ikke at søge hjælp hos andre,

tænke at du skal kunne klare alting selv.

Eksempler på funktionelle mestringsstrategier kunne være:

At søge hjælp hvis opgaven er for svær,

ændre på prioritering af arbejdsopgaver,

realistisk planlægning,

at sætte grænser,

lære at håndtere konflikter på en konstruktiv måde,

at holde fri når du har fri.

Et af målene i stress behandling er at hjælpe den stress ramte til at finde, udvikle og praktisere funktionelle mestringsstrategier.

Det at kunne tænke positivt i løsninger, muligheder og positive erfaringer, at udvikle og fremme gode vaner vedrørende kost, motion og restitution, er andre vigtige forhold at være opmærksom på.

I stress behandling arbejde vi også med afklaring af kort -og langsigtede mål i arbejdslivet/livet.

Vi er er interesseret i energiregnskabet. Hvad giver dig energi og hvad tapper dig for energi.

Hvis der er meget mere der tapper dig for energi, end der giver dig energi, kan stress være resultatet. Stress behandling handler også om at få hjælp til hvordan du kan aktivere dit professionelle og private netværk.

Der er mange ting du ikke selv kan ændre i arbejdslivet, derfor er involvering af ledelse og kollegaer i forhold til de vilkår og problemstillinger der stresser dig, af meget afgørende betydning.

I forbindelse med tilbagevenden til arbejdspladsen efter sygemelding er det vigtigt, i samarbejde med arbejdspladsen og ledelsen, at tilrettelægge tilbagevenden til arbejdspladsen på en sikker, tryg og forsvarlig måde.

Der skal være en plan for tilbagevenden til arbejdet. Det er også noget jeg har stor viden om og vil kunne hjælpe med.      

I stressbehandling vil vi også kortlægge dine ressourcer og kompetencer. Betydningen af indsigt, selvforståelse og selvomsorg og også vigtige ting for den stress ramte at være opmærksom på.

Nogle af de måske mest afgørende spørgsmål, ikke bare til den stressramte, men til os alle er: Hvad er det gode arbejdsliv/ liv for dig? Hvordan kan du skabe det? Hvad er dine kerneværdier i arbejdet og livet? Hvordan kan du leve og praktisere disse?

Da stress både rammer os fysisk, psykisk og socialt, er det vigtig at vi i behandlingen af stress anvender metoder og interventioner der hjælper bredt.

I stress behandling anvender jeg en række forskellige metoder og tilgange. Blandt disse er: Mindfulness, progressiv afspænding, kognitiv adfærdsterapi, Acceptance and Commitment therapy ( ACT ), Compassion Fokuseret terapi  og Mindful Self- Compassion ( MSC ).