© 2024 Psykolog Per Henriksen – Designet af Aveo web&marketing
Når vi rammes af stress, depressioner, angst eller livskriser, har vi ofte svært ved at finde vej i livet. Vi får tunnelsyn og det eneste vi ser, er begrænsninger, vanskeligheder og problemer. Der opstår mange blinde vinkler og vi fastlåses i en tilstand af opgivenhed, afmagt, frustration og håbløshed. Vi bliver handlingslammede og er ude af stand til at se tingene klart. Det hele bliver uoverskueligt og det er vanskeligt at træffe fornuftige og rationelle livsbeslutninger.
Psykoterapi handler for mig om at udvide menneskers synsfelt så vi ser noget vi ikke så før. Måske får vi øje på nye evner, kompetencer, egenskaber, færdigheder og muligheder. Måske får vi øje på nye løsninger og måder at forstå problemer og dilemmaer på. Psykoterapi kan ikke bare skabe nye indsigter, men også hjælpe dig til at blive mere handlekraftig. Mit udgangspunkt er at fremme det positive, mulighederne, kreativiteten og det gode. At hjælpe dig til at udvikle kompetencer og ressourcer. Dette uden at underkende at det sorrige, smerten og lidelsen i lige så høj grad er en del af det at være menneske.
I psykoterapien tager jeg udgangspunkt i dig som menneske, i dine ønsker, behov og mål. Behandlingen skræddersys i videst muligt omfang til dig. Et af målene i terapi er at fremme udviklingen af psykologisk fleksibilitet, så du i en given situation har mange handlemuligheder og perspektiver, og ikke fastlåses i uhensigtsmæssige begrænsende mønstre. Vi vil ofte tage afsæt i dine værdier og hvordan du kan leve disse. Mange psykiske vanskeligheder opstår fordi vi ikke lever og handler i overensstemmelse med det vi ved er rigtigt for os. Målet er at terapien skal foregå i en respektfuld, tryg og tillidsfuld ramme, at vi sammen arbejder henimod de løsninger og mål som er vigtigt for dig.
Når vi oplever tankemylder, ofte i form af negative tanker, bekymringstanker og katastrofetanker, tænker vi at det vi tænker er sandt, at tankerne afspejler en objektiv virkelighed. Det behøver slet ikke at være tilfældet, ofte afspejler tankerne i langt højere grad det vi frygter og er bange for, end den virkelighed vi står overfor. I terapien arbejder vi med at adskille tankerne fra den der tænker dem. Tanker er mentale konstruktioner, ideer, som vi kan observere, teste og holde op mod virkeligheden. Her er et eksempel; Jeg tænker måske at jeg vil dumpe til en eksamen, men går op og får 10. Så tanken/tankerne, uanset hvor stærke og overbevisende de var, om jeg ville dumpe til eksamen, viste sig at være helt forkerte. Ofte kommer vi til at tænke fra en tanke i stedet for at se på en tanke. Hvis tankerne er negative f.eks. jeg er forkert, jeg er ikke værd at elske, jeg er inkompetent, og vi kommer til at smelte sammen med disse og ser verden i det perspektiv, så havner vi et meget mørkt sted. Men her er en anden mulighed: vi kunne også adskille os fra tankerne, se tankerne udefra, observere dem. Så hvis vi tænker: jeg er forkert, jeg er ikke værd at elske jeg er inkompetent, kan jeg se disse tanker som var de skyer på himlen der kommer og går. Jeg kan bare se tankerne komme og gå, uden at behøve tænke noget om dem eller at gøre noget ved dem. Den menneskelige hjerne er altid travlt optaget af at finde mening i det der sker, at analysere, bedømme, vurdere de indre og ydre stimuli vi udsættes for. Hjernen er optaget af problemløsning, den prøver at reparere ting, også det der ikke kan repareres. I Mindfulness som jeg arbejder med, handler ikke om at gøre noget ved noget, men om at være med noget. At være mindful er at være fuldt og helt til stede i nuet. Det afgørende er opmærksomheden, ikke hvad denne er rettet mod.
I terapi er fokus ofte på fortiden på tilknytningsmønstre, relationer og dynamikker i barndommen. Vi ser bevidstgørelsen og indsigten i begivenheder fra barndommen, som en måde hvorpå vi har kunne forstå os selv og vores historie på. Ofte tager vi afsæt i traumatiske oplevelser og begivenheder. Fortiden er vigtig for forståelsen af os selv, vores identitet og hvordan vi er blevet til de mennesker vi er i dag.
Mange af de psykiske problemer vi slås med, når vi oplever stress, depression og angst, har at gøre med enten noget der er sket eller noget vi tænker vil ske. Vi grubler over ting vi har gjort eller sagt, negative tanker, dårlige erfaringer og oplevelser. Disse grublerier eller det tankemylder kommer til fylde det hele. Vi kan også være bekymrede og ængstelige for de ting vi forestiller os vil ske i fremtiden, det påvirker vores livskvalitet og gør os urolige og usikre.
I terapien tager vi imidlertid ikke kun udgangspunkt i det der har været, men også i det der er. I det at kunne være fuldt og helt til stede og nærværende i nuet, er der en stor kraft. Nuet kan være relativt problemfrit. Det med vilje at kunne give slip på både fortiden og fremtiden, at kunne være med det der er, på en fordomsfri og ikke dømmende måde, uanset om det er positivt, negativt eller neutralt, er også noget af det vi arbejder med i terapi. Ved i terapien at arbejde med Mindfulness tilstræber vi at kaste anker i nuet. Vi lærer at observere det der er, uden at tænke, at vi skal gøre noget med det eller ved det. Der er ikke noget vi skal præstere, analysere, dømme eller kritisere. Der er ikke noget der skal problemløses eller fixes. Ved at skabe distance til svære tanker og følelser, ved ikke at overfokusere på dem, og dermed give dem energi, styrke og kraft, skaber vi et større handlerum for os selv.
I terapi er det at arbejde med fremtiden også vigtig. Livet handler ikke kun om hvor du har været, men i lige så høj grad om hvor du vil hen. Hvad ønsker du dig af livet? hvad der din motivation, dine ønsker, drømme, ambitioner og aspirationer ?. Hvordan kan du skabe det liv for dig selv som du ønsker? Disse er vigtige spørgsmål. Vi er ofte meget fokuseret på mål, men værdier er måske endnu vigtigere. Mål handler om hvor vi godt vil hen, hvad vi gerne vil opnå i livet. Værdier handler om hvorfor og hvordan noget er vigtigt for os i livet. Værdier handler om det der giver mening og har betydning for i livet. Et klogt menneske skrev engang, oversat til dansk, ”fremtidens trækken i os er stærkere end fortidens skubben til os”, det tror jeg der er noget rigtigt i.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en videnskabeligt dokumenteret behandlingsmetode udviklet af Aron Beck tilbage i 60èrne. I KAT tager vi udgangspunkt i samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Vi er interesserede i hvordan disse interagerer og gensidigt påvirker hinanden. KAT baserer sig på en forskningsbaseret model kaldet den kognitive diamant. Grundtanken er at vores tanker påvirker vores følelser, krop og adfærd. Hvis jeg opfatter (tænker) at en situation er farlig, er en trussel mod mig, at jeg vil kunne komme alvorligt til skade, vil jeg sandsynligvis reagerer med angst (følelse), mit nervesystem vil aktivere en alarmberedskabstilstand i mig, og mit hjerte vil slå hurtigere (fysisk signal) og jeg vil forsøge at kæmpe eller flygte for at neutralisere det jeg oplever som farlig ( adfærd ). Det er ikke nødvendigvis situationen som sådan, men oplevelsen af denne, der er afgørende for min reaktion.
Ved sygdomsangst f.eks. er problemet ofte den betydning, mening vi tillægger de kropslige signaler vi mærker. Hvis vi oplever spændinger, ubehag eller smerter i kroppen tænker vi måske at vi fejler noget alvorligt. Når vi så går til lægen, finder vi ud af at vi ikke fejler noget. Hvis vi i stedet havde tænkt at det vi mærkede i kroppen, var udtryk for naturlige fysiologiske processer, at kroppen er en levende organisme hvor der hele tiden sker noget, havde vi sandsynligvis ikke reageret med angst. Det er naturligvis altid vigtigt at konsultere lægen hvis man er bekymret for at fejle noget.
I KAT er målet at hjælpe klienten med at ændre ikke hjælpsomme, tankemønstre og adfærd. Vi arbejder at ændre tankemønstre der fastlåser, hæmmer og begrænser det enkelte menneskes livskvalitet og livsudfoldelse. Vi forsøger at skabe en bevægelse fra negative tanker og katastrofe tanker til mere realistiske tanker/ tankemønstre. Dette ved at udfordre de negative tankemønstre , og finde og udvikle mere hjælpsomme måder at tænke på.
ACT er en videnskabelig baseret form for psykoterapi som er en del af det man kalder ”Den tredje bølge i adfærds -og kognitions terapi”. ACT er en model for psykologisk fleksibilitet. ACT handler også om at finde dine kerneværdier i livet. Eksempler på værdier kan være: frihed, empati, generøsitet, respekt, kærlighed, familie. Spørgsmålet der stilles i ACT, er om du lever i overensstemmelse med dine værdier. Værdier er vigtige, fordi de fortæller os noget om hvad der er vigtigt i livet, hvad der virkeligt betyder noget. Det at praktisere og leve et værdibaseret liv er centralt i ACT. Værdier fungerer som en vejviser i livet, de fortæller os noget om hvad vi har brug for at gøre, og hvad der er rigtigt at gøre
. Mange psykiske problemer opstår fordi vi ikke lever et værdibaseret liv. Hvis du f.eks. har det at være en kærlig, omsorgsfuld og støttende forældre som en kerneværdi, men samtidigt arbejder 70 timer om ugen, og er så udmattet, stresset og brugt når du kommer hjem, at du ikke kan være noget for din familie, så lever du ikke i overensstemmelse med dine værdier. Hvis frihed er en kerneværdi i dit liv og du føler dig ” bundet på hænder og fødder” er ufri og ikke kan udfolde dig, vil du sandsynligvis mistrives i dit liv. ACT vil kunne hjælpe dig til at til at finde dine kerneværdier og leve i overensstemmelse med disse. Det at leve i overensstemmelse med dine værdier vil kunne skabe mere glæde, tilfredshed og ro i tilværelsen.
Commitment (engagement) er et andet centralt begreb i ACT. Det betyder at vi tager konkrete skridt til at inkorporerer forandringer der er i overensstemmelse med vores værdier og som fører til positive forandringer. Man kan også sige at ACT handler om at tage engageret handling, at vi ” forpligtiger” os overfor os selv og livet, til at handle på måder der giver positive forandringer.
Accept er også et grundliggende begreb i ACT. Det at acceptere at ubehag, smerte og lidelse også en del af livet, noget vi ikke vil kunne undgå, er en anden vigtig ting i ACT. Når noget er svært i livet, når vi f.eks. oplever at vi fejler, er utilstrækkelig eller inkompetente, reagerer vi ofte ved at forsøge at styre og kontrollerer. Vi prøver at bekæmpe de svære tanker og følelser, det fysiske og psykiske ubehag med kontrol. Vi prøver også at kontrollere ting, forhold og omstændigheder, vi ikke kan kontrollere. Så en kontrol dagsorden kan ende med at blive et problem i sig selv. Vi bliver måske vrede, frustrerede, og opgivende når vores forsøg på kontrol slår fejl. Accepten af at der er ting vil ikke kan, eller måske ikke skal, styre og kontrollere, er ofte meget afgørende. Mennesker med kroniske smerter f.eks. kan ikke bare få disse til at forsvinde, her kan accepten af smerter som et vilkår i livet, være en måde at være med smerterne på. Det er også at sætte sig selv fri ved at give slip på kampen mod smerterne. Det er vigtigt at understrege at accept ikke betyder at man ikke kan eller skal, gøre noget ved de svære ting i livet. Hvis du kan handle på måder der kan forbedre din livssituation, skal du naturligvis gøre det. Mindfulness, som jeg tidligere har beskrevet, er også en vigtig del af ACT. Det at kunne være opmærksom og fuldt og helt til stede i nuet.
CFT, eller på dansk medfølelsesfokuseret terapi, er en anerkendt og videnskabeligt underbygget terapimetode, hvor fokus er på evnen til at nære medfølelse for sig selv og andre, og de omstændigheder man befinder sig i. I CFT integreres ny viden og teori fra evolutionspsykologi, , tilknytningspsykologi, socialpsykologi og udviklingspsykologi, østlig filosofi og neurovidenskab. Målet i CFT er at opnåelse af større livsglæde, følelse af selvværd og evne til at håndtere svære situationer og problemer. Den britiske professor i psykologi Poul Gilbert, grundlæggeren af CFT, definere Compassion (medfølelse ) på følgende måde ” a sensitivity to suffering in self and others with a commitment to try to alleviate and prevent it “ “ Compassion courage lies in the willingness to see into the nature and causes of suffering – in ourselves, others and the human condition “. Vi kan som mennesker være meget perfektionistiske, selvkritiske og selvfordømmende, i CFT prøver vi at møde os selv, og det svære i livet med venlighed, medfølelse, accept og omsorg. Nogle af målene i CFT er at opnå øget selvværd, ro og sikkerhed i livet. I behandlingen med CFT, trænes sindet til, gennem samtale, undervisning, øvelser og meditationer, bedre at kunne regulere svære følelser som f.eks. angst og depression. I CFT ses lidelse som noget alment menneskeligt, ikke blot noget der vedrører enkelte menneske, vi har alle ting vi slås med i livet. I CFT arbejder vi med i fællesskab at finde frem til og udvikle, strategier og handlinger, der vil kunne fremme glæde, tilfredshed og balance i livet. CFT har vist sig som en effektiv behandlingsform i forhold til tilstande som: skam, skyldfølelse, selvkritik, udbrændthed, lavt selvværd, angst, stress og depression.
Mindful Self-Compassion bygger I høj grad på de samme grundtanker og principper som CFT. MSC er et evidensbaseret forskningsprogram, udviklet af de anerkendte amerikanske forskere i psykologi Kristin Neff og Chris Germer. Det er et intensivt 8 ugers træningsprogram, bestående af: små teoretiske oplæg, refleksioner, praktiske øvelser, let yoga og meditationer, MSC-programmet er bygget op omkring tre elementer: ”Mindfulness” som er selve fundamentet for MSC, ”det alment menneskelige ” og ”kærlig venlighed” I MSC tager vi lidelsen, det svære i livet, på os, uanset om det er noget fysisk, psykisk, socialt eller relationelt. Vi møder det svære i livet i øjenhøjde, uden at gøre det større eller mindre end det er. Accepten af at lidelse, forstået meget bredt, som det vi finder svært i livet, er en del af den virkelighed vi har at gøre godt med, at det er ikke noget der ikke skal eller ikke må være der, er en central pointe i MSC. Vi kan ikke undgå eller flygte fra lidelsen, men må tage den på os og acceptere den. Det alment menneskelig består i at du ikke er alene, der er andre mennesker der lige nu har det ligesom dig. Uanset om vi er ramt af psykiske problemer eller fysisk sygdom, vil der være andre i den samme situation.” Kærlig Venlighed “handler om at give noget godt til os selv når vi har det svært. Når vi oplever at vi fejler, mislykkes eller føler os uduelige og inkompetente, vil vi ofte ”slå os selv i hoved med ord og tanker”. Vi reagerer med selvkritik og selvfordømmelse. I MSC træner vi i at møde os selv, og det svære i livet, med venlighed, omsorg og medfølelse. I MSC er vi optaget af hvordan vi kan blive venner med os selv, alle dele af os selv. Vi sender gode tanker til og har gode intentioner i forhold os selv og de mennesker vi holder af. MSC-programmet har vist sig at korrelere positivt med forbedringer af den mentale sundhed. Deltagerne i programmet oplever mindre angst og depression og mindre negativ selvevaluering. Deltagerne bliver også bedre til at håndtere modgang og vanskelige følelser. Jeg afholder fra tid til anden kurser i MSC, disse vil blive slået op på min hjemmeside.
I traumebehandling anvender jeg tilgange som: Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi Terapi, NARM, Mindfulness, ACT og Medfølelse Fokuseret Terapi. Teknikken EMDR ( Eye Movement Desensitization And Reprocessing ) bruger jeg til behandling af PTSD og Traumatiske erindringer . EMDR er en videnskabeligt dokumenteret traumebehandlingsmetode. I forbindelse med traumatiske hændelse kan vi opleve at vi fastlåses i disse, at kroppen ikke har være i stand til at bearbejde disse. Traumeeksperten Bessel Van der Kolk skriver at ” The Body Keeps the Score”, med andre ord at kroppen holder og husker traumatiske begivenheder. I forbindelse med traumer og traumatisk stress taler vi også om, at vi kan være ” frozen in time”, at traumatiske oplevelser, ting der er sket for mange år siden, stadig kan leve i os, som om de lige var sket. Traumebearbejdningsteknikken EMDR kan medvirke til at opløse fastfrysningen i hjernen. Hjernen får mulighed for at bearbejde hændelserne så de finder deres rette plads. Klientoplevelsen efter EMDR er ikke at traumet forsvinder eller at vi glemmer det. En klient der havde været udsat for et overfald, beskrev det således ” jeg kan stadig huske det, men det syntes ikke længere at være relevant ”. Det syntes som traumatiske oplevelser og erindringer bliver mindre emotionelt ladet, mere neutrale. Efter EMDR kan mange klienter, i modsætning til inden, fortælle om traumatiske hændelse uden at det vækker stærke følelser som angst, rædsel og frygt. EMDR er en behandling der normalt vi kræver flere sessioner. Hvis du har været udsat for en traumatisk hændelse og tænker at EMDR kunne være en mulig behandling for dig er du velkommen til at kontakte mig.
© 2024 Psykolog Per Henriksen – Designet af Aveo web&marketing